| |
|
16.
januar 2009
Dansk mesterskab i ultra-lavenergi ?

Til ethvert nyt husbyggeri skal der laves
en energibehovberegning, der efter nogle faste beregningsregler fastslår
hvad husets energiforbrug til opvarmning og varmt brugsvand vil blive
- den såkaldte Be06-beregning.
Vi har netop ajourført disse beregninger efter der er justeret
på en række konstruktionsopbygninger, og vi har besluttet
os for en ny model ventilationsagregat.
Disse justeringer har betydet at vi sandsynligvis vil have Danmarks mest
energieffektive hus når det står færdigt til april.
Vi vil få en opvarmnings-udgift på ca. 50 kr. pr. måned,
og vores energiforbrug til opvarmning vil ligge ca. 30% under de meget
omtalte passivhuse.
Be06-beregningen viser et samlet energiforbrug på 20,5 kWh/m2/år,
og et opvarmningsbehov på 7,1 kWh/m2/år - altså markant
bedre end passivhusenes energiforbrug.
|
|