| |
|
14.
april 2009
Tæthed og hektisk aktivitet
Husbyggeriet nærmer sig nu sin
afslutning, og det bevirker bl.a. at op til 11 håndværkere
har arbejdet i huset på samme tid!!! Det voldsomme aktivitetsniveau
har også betydet at jeg selv har haft travlt med at svare på
spørgsmål, og dermed også mindre tid til at opdatere
hjemmesiden - det beklager jeg.
Vi har lavet den afsluttende blower-door tæthedstest, og den viste
et formidabelt resultat.

Der bliver nedlagt gulvvarme under trægulvene. Gulvvarmeslangerne
ligger i aluminiumsbakker lagt ned i spor i bløde isolerende træfiberplader.
Ovenpå kommer der et fibergipslag, akustikgummi og trægulv.

Gulvvarmeslangerne løber fra teknikrummet og ud under gipspladerne
til venstre. Slangerne til højre dækkes af slidlag og gulvfliser.

Ovenpå gulv-gipsen udlægges en 3 mm naturgummi-dug til effektiv
dæmpning af trinstøj, og for samtidigt at give et let fjedrende
gulv. Ovenpå gummilaget udlægges trægulvet flydende
- i vores tilfælde er det oliebehandlet Ask. Jeg har ikke tidligere
erfaringer med gummi-underlaget, men efter de første trin på
gulvet er der noget der tyder på at det er ekstremt effektivt og
behageligt!

Vægfliserne er kommet op. På gulvet ses den sorte vådrums-membran,
og afløbsrenden under bruseafsnittet. Fliserne er de samme på
væg og gulv - 60x60 cm.
Troldmanden Niels siger han ved nøjagtigt hvor hver enkelt ledning
skal hen !!!!!
Til højre holder Rasmus styr på alle rør og slanger,
og til højre er der endnu plads til Johns ventilationsanlæg
der kommer sidst på ugen.
Vi har lavet 3. og afsluttende tæthedstest, og den viste til vores
store begejstring, at huset er ekstremt tæt. Tæthed er vigtigt
for at ventilationsagregatet og varmegenvindingen kan arbejde optimalt,
og dered spare energi til opvarmningen, og skabe et godt indeklima.
Målingerne viste at vi havde en tæthed på 0,22 liter
pr. sekund pr. m2 - det er 7½ gange bedre end lovkravet og dobbelt
så godt som kravet til passivhuse - de 0,22 kan også udtrykkes
som en infiltration på 0,3 gange i timen.
Tæthedstester Vivi mener at det bringer os godt ind i top 3-4-5
over de tætteste huse i Danmark. Et stort skulderklap til håndværkerne
og deres omhyggelighed!!!!

Tætheden testes ved at lade en stor ventilator etablere et under-
og overtryk der svarer til at huset rammes af vindstyrke "orkan"
på alle 4 facader, og taget - på samme tid. Under disse forhold
har vi en utæthed i hele huset, på hvad der svarer til et
hul på godt 4 cm i diameter.
Udenfor er listebeklædningen af oliebehandlet gran kommet op. Stålsøjlen
blive erstattet af søjle i gran.
I stuen er der kommet akustikloft op, og samlingerne er spartlet.

Og sådan ser det ud når det er malet, og afdækningspappen
kommer af. Det begynder at lige noget.

Et kort nostalgisk tilbageblik på hvordan det så ud før
jul - og før de nye håndværkere kom til.
HURRA for Henrik og Hans.
Og et kig hen mod køkkenet. På gavlvægen laves et langt
arbejdsbord, mens der ud for slangerne til venstre kommer en køkken-ø.
De 3 nicher til højre er henholdsvis dør til terrasse, niche
til køleskab og ovn, og endelig er der gennemgang til entré.
Vi forventer at håndværkerne nu er ude af døren om
2½-3 uger.
Se tidligere billeder
her
|
|